Er du også træt af for dyre messer?

Læsetid 5 1/2 minut

Faktisk er det sådan, at gør du det rigtigt, så kan messer være en rigtig god forretning, for næsten alle.

Når jeg går rundt på en messe, ser jeg desværre alt for mange udstillere, der ikke får det optimale ud af at deltage.

Grunden kan være mange.
Men vi tager lige fat i et af de gængse problemer. Adfærden på standen.

Man kan godt blive lidt generet, når man nu står og udstiller sig selv. Det er ligesom hvis man skal holde en tale.
Man rejser sig, og alle ser på en. Der går lige lidt tid, før man får sagt de første ord. Og de er oftest lidt for svage til, at dem på bagerste række kan høre hvad man siger.
Lidt efter lidt får man talt sig varm, og det går bedre.

Derfor er det vigtigt, at man får trænet inden man tager hjemmefra.
Også når det er en messe man skal på. Det samme gælder, selvfølgelig også alt det andet personale du skal have med på messen.

Så hvorfor ikke prøve at sætte en stand op, derhjemme, inden messen og få nogle gode venner til at komme forbi og stille nogle irriterende spørgsmål?

Det tjener 2 formål. Først og fremmest kan du prøve selve standen af, i rolige omgivelser. Dernæst kan du træne adfærden på standen.

Har du tænkt på den påklædning du skal have på – på standen? Dine kunde, på messen, skal kunne se, at det er dig, og dit personale de skal tale med. Det gør, at i skal skille jer ud fra mængden (af kunder).
Mange gange har man en form for uniform, som man bruger på arbejdet. Det er muligt, at den kan bruges på messen.
Jeg har, sommetider set, at et mekanikerværksted har stået på messen i fint jakkesæt. Det matcher ikke ligefrem et værksted, hvor der arbejdes. Men kom personalet i deres normale arbejdstøj, så harmoner det væsentlig bedre.  Selvfølgeligt skal tøjet være rent og pænt.
Derimod så jeg en flok revisorer gå rundt i lyserøde kedeldragter med firmanavn på. Der var man ikke i tvivl om, hvem man skulle gå hen og snakke med.

Mange udstillere, der ikke har kunder nok inde på standen, kunne godt bruge en form for stopeffekt.
Alt efter hvilke produkt, man sælger/markedsfører, kunne det være en kendis, der kontakter kunderne. Det kunne også være en tryllekunstner, der fanger kundens opmærksomhed osv.
Det bliver uddybet væsentlig mere i onlinekurset Messer der sælger, som du kan se mere om på messeskolen.dk

Men tilbage til adfærden, så er der nogle få ting, man bare ikke gør, når man udstiller på messer.
Eksempel vis, så er det et ”No Go”

  • at ryge
  • at drikke spiritus af en hver art
  • at spise noget når der er kunder
  • at spise noget, der kan lugtes (eks. rugbrød med rullepølse m. rå løg)
  • at surfe på nettet når der er kunder. Også selvom de bliver betjent af en kollega
  • at snakke privat med kollega, når der kunder, også selvom de bliver betjent af en kollega
  • at forlade standen uden at fortælle om hvor, og hvornår man er tilbage

Er der kunder, der viser interesse om et af dine produkter, så giv kunden lidt tid til at se på produktet. Gå derefter i gang med at stille spørgsmål om kunden evt. bruger noget lignende, og lad kunden tale i starten. Oftest kommer kunden, ret hurtigt, med et spørgsmål, som du skal kunne svare på.

En god regel er, at fortæl kunden hvad han/hun får ud af produktet, frem for at fortælle en masse om selve produktet.

Får du fornemmelsen af, at kunden er det vi kalder for en turist, som bare er med for at få tiden til at gå. Eller har du ikke noget produkt til denne kunde. Så skal du sørge for at få kunden videre, og ikke bruge mere tid end højest nødvendigt.
Men gør det på en måde, så kunden føler sig godt behandlet. Det kunne jo blive en god kunde, ved en senere lejlighed.
Det kunne være ved, at man henviser kunden til et andet sted, hvor du ved, at der er et produkt, som kunne være interessant.

Tilbage til det at skulle stå foran en større gruppe mennesker/kunder, så er der EN vigtig regel der gælder alle steder. VÆR DIG SELV. Og det kan ikke siges tit nok. VÆR DIG SELV.
Lige fra første minut du kommer ind på standen, skal du prøve at forestille dig, at alle de mennesker, der går forbi dig, er dine nære venner, som du ville kunne tale fortroligt med.
Derfor ser du på kunderne med nogle tillidsvækkende øjne. Du vil jo heller ikke snyde dine venner, vel? Sådan noget kan ses i øjnene. Og det ser kunderne helt ubevidst. Men nu ved du det, så derfor vil det være lettere, for dig, at se rigtigt på dem næste gang.

Prøv bare at tænke på, hvem du kan huske fra TV udsendelser (vejrudsigten eks.) og syntes om. Jeg nævner bare Peter Tanev. Ham kan de fleste huske. Han er eminent god til at skabe tillid. Og ham ville, de fleste, ikke være bange for at handle med.

Du kan downloade en guide der kan hjælpe dig godt i gang med din næste messe på messeskolen.dk